Med beslutningen er der givet grønt lys til, at det samlede projekt nu kan sendes i udbud. Digeprojektet skal være med til at sikre udsatte beboelsesområder i Bogense mod klimaforandringerne.

"Det er et projekt, som har været længe undervejs, og derfor er der også grund til at være ekstra glade for at være nået så langt. Jeg tror, at alle kan se nødvendigheden af at sikre vores værdier i en tid, hvor klimaforandringerne for alvor kan mærkes. Det er vi lykkedes med i samarbejde med lodsejere, borgere og virksomheder", siger borgmester Mette-Landtved Holm.

Projektet har været igennem to høringsfaser, hvor især partsdelingen - altså hvem, der skal betale, og hvor meget - har givet anledning til debat.

Det er som udgangspunkt grundejerne selv, der skal betale for kystbeskyttelse af deres ejendom. Kommunens rolle i projektet har primært været at facilitere processen hen imod en fælles løsning. Efter en omfattende høring af de berørte grundejere har kommunalbestyrelsen besluttet den endelige model for, hvordan bidragsfordelingen skal være.

Bidragsfordeling er justeret efter høring

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm ser Bogense Kystdiger som en stor succes, hvor borgerne har engageret sig i processen, både ved de cafémøder, der har været afholdt, og i forbindelse med høringen.

"Vi har oplevet nogle meget interesserede borgere, der også kommet med gode input. Dem har vi lyttet til og har blandt andet besluttet en solidarisk bidragsfordeling, hvor udgifterne er bredt mere ud, end der først var lagt op til. Blandt andet har vi lyttet til indsigelser fra lodsejere, der kunne imødese et forholdsvis højt bidrag, sammenlignet f.eks. et boligselskab eller en forsyningsvirksomhed", fortæller Anders Thingholm.

Bidragsfordelingen er kun en del af finansieringen af det samlede kystbeskyttelsesprojekt. I 2021 modtog Nordfyns Kommune tilsagn fra Miljøstyrelsen om støtte med 15,66 mio. kr. Det samlede projekt ventes at løbe op i 77,45 mio. kr. Minus statsstøtten vil nettoudgiften til projektet være 61,79 mio. kr.

Investeringen i kystsikring af Bogense skal ses på baggrund af, at bare én stormflod med digebrud jf. beregninger kan udløse skader for 558 millioner kroner.

"Projektet er udtryk for rettidig omhu i forhold til nogle problemer, der presser sig på, og som kan udløse kæmpe værditab for mange. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu kan gå videre i projektet. En stor tak til både Kommunalbestyrelsen og Teknik- og Miljøudvalget - og ikke mindst borgerne.

Flere løsninger i spil

Projektet dækker en syv kilometer lang strækning i og omkring Bogense, som skal fremtidssikre byen mod klimaforandringer og en såkaldt 500-års hændelse. Projektet er inddelt i 12 delstrækninger, der forløber fra Brydemade vest for Bogense til Stegø Mølle øst for Bogense, hvor digerne vil mødes med digerne omkring Gyldensten strand.

På de 12 strækninger er en række forskellige løsninger i spil alt afhængigt af, hvilken påvirkning kysten udsættes for. De fleste steder er der tale om diger med stensikring, da den største fare her er oversvømmelse til lavtliggende områder. Der er dog også strækninger, hvor der pågår en erosion, som truer veje, bygninger eller anlæg de næste 50 år. På de strækninger, hvor der er mindst plads at arbejde på, hovedsageligt langs Stegøvej, anlægges der desuden en lav højvandsmur.

I nyere tid er den højeste vandstand i Bogense Havn målt til 168 centimeter over det normale, og i forbindelse med en såkaldt 500-års hændelse er vandstanden i dag sat til 188 centimeter over dagligt vande.

Cirka 1.500 matrikler er direkte berørt af projektet og derudover en del indirekte. Ejerne af ejendommene modtager snarest et brev i deres e-boks om kommunalbestyrelsens beslutning og det videre forløb i projektet.